Her forleden mødte jeg min gamle mekaniker, som kiggede på min bil og sagde:” Du skærer godt nok ned på vedligeholdelse af din bil. Det gør ondt på en gammel fagmand, at se når folk misligholder en god bil som den der”

Vi talte lidt sammen og jeg tro nok at jeg sagde, at nu skulle den også have den store tur, og at jeg godt var klar over at det ikke var godt”

Han fortalte mig at det gik hårdt ud over motoren hvis jeg ikke holdt den ved lige med olieskift og at levetiden blev væsentlig mindre, hvis den ikke blev rengjort med mellemrum.

Nu er det sådan, at jeg faktisk går en del op i biler, og derfor var jeg lidt flov da vi gik fra hinanden igen. Det kan godt være at jeg tænkte, at det skulle han ikke blande sig i, eller det siger han bare for at tjene penge, men inderst inde havde jeg det ikke godt med at skære ned på vedligeholdelsen og at misligholde noget af det som jeg i virkeligheden holdt mest af.

Da jeg kom hjem kiggede jeg i min mappe med bil papirer fra i år. Talte regninger sammen for hvad det havde kostet mig i bilvask og værkstedsservice. Jeg blev også nysgerrig og sammenholdt tallet med tallet fra sidste år. Det viste sig at jeg faktisk havde brugt næsten 2000 kr. mere i år, end sidste år, så jeg blev hurtig klar over, at hvis jeg ville holde bil som ikke skulle være misligholdt, så måtte jeg bruge nogle flere penge.

De fleste vil sikkert sige at alting stiger og det bør ikke undre nogen at det er blevet dyre at holde en bil ved lige.

Men det er faktisk ikke rigtigt og jeg har det fra nogle af landets dygtigste mænd og kvinder, hvoraf mange en og er ministrer.

Der er nemlig ikke tale om at skære ned eller at misligholde, når man rent faktisk bruger mange flere penge på området.

Så sent som i dag på P1, hørte jeg den debat mellem en studerende og en folketingspolitiker. Den studerende forsøgte at argumenterer med at i den tid hun havde gået på gymnasiet, så var elevtallet i klassen steget fra 24 til 32 elever, og nu var det faktisk sådan at de sidste elever var nødt til at lede efter stole på gangen, for at få en plads at sidde på. Hun forsøgte også at argumenterer med, at lokalet ikke var egnet til så mange mennesker og at kontakten mellem den enkelte elev var blevet væsentligt forringet af at der var færre minutter pr elev. Hendes hovedargument var, at når nu regeringen var så interesseret i at Danmark skulle være fremtrædende uddannelsesland, hvorfor kunne man så tillade at forringe undervisningen. Her blev hun godt nok sat til rette af den gode politiker som mente, at det måtte være skolens problem at skaffe stole nok, og hun havde bare at være glad for den fine uddannelse som landet gav de unge.

Hendes taktiske brøler kom lidt efter da hun påstod at uddannelsesinstitutionerne gentagende gange blev ramt af nedskæringer og at det naturligvis forringede kvaliteten af undervisningen.

Det skulle hun aldrig have sagt, og det var måske også en rigtig ungdommelig fiasko at sige til en politiker fra regeringen at de skærer ned. En hver ved at, uanset om det drejer sig om uddannelsesområdet, hospitaler, ældreområdet osv. Så er det uartigt at tale om nedskæringer så længe at regeringen kan påvise: at de aldrig har brug så mange penge på området som netop nu.

Der er med andre ord ingen mening i at tale om at noget kan forringes, så længe der bruges flere penge.

Det har jeg også tænkt mig at sige til min mekaniker, næste gang vi ses. Jeg sagde det i øvrigt til min nabo i weekenden, da han påstod at min bagskærm var ved at ruste.

Så kan de lære det – kan de

flem